Julequiz, mandag den 24. december 2012

Hvilken en af følgende tørrede frugter har været på bordet den første jul for et par tusinde år siden?

a.     Dadler

b.     Tranebær

c.     Æbler

d.     Mango

e.     Ananas

Samlingen af mange forskellige frugter er den største selvfølge året rundt i en normal grøntafdeling i et supermarked eller hos ’tyrkeren’. Vi får alt flyvende ind uden at spekulere voldsomt over, hvor hvad kommer fra. Vores lokale, historiske julefrugt er naturligvis æblet. Det er faktisk sådan, at det æble, der er skyld i det berømte syndefald, der hvor Eva ikke kan lade være med at lade sig friste af slangen i paradisets have, ja det er ifølge ædruelige bibelforskere er et granatæble. Lidt kedeligt, og jeg atter ikke at granatæblet skulle afstedkomme så meget mytologi set i forholde til det ’rigtige’ æble. Personligt ville jeg aldrig trodse guderne for et granatæble. Bare navnet…

Derfor tror jeg historien i virkeligheden er lidt anderledes, nemlig at den har noget at gøre med netop ordet paradis. Det er et oldpersisk ord, der betyder ’en muromkranset æblehave’. Og grunden til, at det kommer ind i vores sprog, er at det blev anvendt af de tidligste græske bilbeloversættere som begreb for dette vidunderlige frugtbare og uskyldsrene sted, hvor tidens første mennesker huserede. Og derfor tror jeg at selve myten, som den findes i Biblen i virkeligheden er en urhistorie, der er ældre end Det Gamle Testamente, og som har sin oprindelse netop i de egne, hvor æblet (ikke granatæblet) stammer fra, og som er i de bjergrige egne mellem  Himalaya, Kaukasus og det vi i dag kalder Mellemøsten. Her fandt de oprindelige mennesker en enorm rigdom af vildt, frugter og planter, og som de sidenhen ’domesticerede’ eller tæmmede, som det vi i dag kender som de vigtigste af vores husdyr (koen, geden, fåret, grisen, hesten, hønen) og kulturplanter (æbler, pærer, blommer, mandler, aprikoser, hvede, byg, havre, rug oma).

Nåh men svaret er alligevel ikke æblet. Romerne havde fået styr på æblet og flyttet rund i deres enorme imperium. Så det kan snildt har stået i Pontius Pilatus’ atriumgård i omegnen af Jerusalem. Men det lå ikke og ventede på tømmeren, da han skulle hjem og se til Maria. Og tranebær er det heller ikke, de hører til i moserne i det højere nord. Mangoerne, for ikke at tale om ananassen, er det på ingen måde, da det er tropiske arter. Med andre ord, så er vel noget af det mest karakteristiske, som vi kan se for os, når vi oplever billedfremstillinger af julen i Bethlehem og hele den mytologiske historie omkring det mellemøstlige julescenarium, ja det er palmen. Daddelpalmen. Den gror overalt og den er og har været et centralt element i maden i disse egne. Vi får den tørret i fine æsker eller lidt mere snaskede i form af blandt andet de store iranske dadler. Altså ingen jul uden dadler – og æbler.

Og så blev det jul, nyd den med de dejligste økologiske godter og andet godt.!

Glædelig jul

Per Kølster

 

Julequiz, søndag den 23. december

Hvis du har snapset dine valnødder i år, vil du allertidligst kunne drikke snapsen til jul. Når man fremstiller en julevalnøddesnaps, hvad farve får den så nærmest?

a.     Orange

b.     Rød

c.     Gul

d.     Grøn

e.     Sort

f.      Brun

Enhver der har gjort det ved det. Man plukker de umodne frugter i august og lægger dem i vodka eller en brøndumsnaps. Dem der smager af mindst. Og så lader man det trække lang tid. Og fra et grønt skær går den over i den mørke nærmest sorte farve. Når den skal drikkes skal den normalt fortyndes for at finde sit passende leje. Og sådan en kryddersnaps af valnød bliver kun bedre, når den for lov at lagere med årene.

Det er vel en af de mest velegnede hjemmegjorte snapse og mest populære. Den er fremragende til ost fx Og sammen med porsesnapsen, havtornesnapsen, basilikumsnapsen, malurtsnapsen, skovmærkesnapsen, perikonsnapsen, slåensnapsen og flere andre er den standard på familiens julefrokostbord.

Julequiz, lørdag den 22. december

Hvordan sover en sild til middag så den er frisk til julefrokosten?

a.     Den ligger på havbunden

b.     Den svæver vandret i vandet

c.     Den svæver med hovedet nedad 

d.     Den svæver med hovedet opad

Silden har en naturlig plads i vores julequiz, for hvad er en jul uden sild?

I min familiehistorie spiller silden en meget vigtigt rolle, da den i mange slægtled bagud – og stadig – bliver hentet helt frisk fra en kutter og lagt i tønde til vinterens forråd. Salt- eller spegesilden og den krydrede sild. Saltsilden bli’r senere renset, udvandet, og marineret i dagevis før den serveres, mens kryddersilden kun skal renses og udvandes let før den også får sin lage. 

Kunsten er at få de rigtige helt friske sild, at de modner rigtigt, at krydderiblandingen er den helt rigtige og at der er overskud og tid til at rense, udvande og marinere. Det er godt nok en gammeldags sportsgren i en almindelig husholdning, og mon der findes en eneste restaurant i dette land der går hele vejen?

I hvert fald er det med silden som med alt det andet, at der gemmer sig en kulinarisk skat, som er forsvundet med den standardiserede udgave. Så mens silden sover kan den drømme om, hvor den helst vil ende som føde for os sultne nordboere? Og det gør den med hovedet nedad, såmænd. Ikke at det har det fjerneste at gøre med julen. Men det er da hyggeligt at tænke på. Godt man ikke er en sild. I øvrigt rejste jeg for nogle år siden en del rundt i landene omkring Østersøen, i Polen, Sverige, Finland og Litauen, og sjovt nok var der ikke det sted jeg ikke fik sild – og brændevin. Det er en kultur vi deler.

Og så øl naturligvis…

Julequiz, fredag den 21. december

Hvor meget mælk skal der bruges til at fremstille en normal økologisk juleost på 1 kg?

a.     2 liter

b.     4 liter

c.     7 liter

d.     10 liter

e.     14 liter

Ost, sådan en helt normal ost, den består af en del af mælken, som samler sig når man behandler mælken på en special måde. Hvorfor snakke ost (og sild) på årets korteste dage? Jo det har jo den gode grund, at vi har klaret os fint her i Norden om vinteren på trods af kulden og manglende lys det halve af året. Fordi vi har forstået at konservere sæsonernes overskud. Og om sommeren, når græsset sprudler, og køernes yvere er ved at sprænges af frodigheden, så er der blevet malket i mængder, der ikke er blevet drukket i det daglige. Osten er mælkens ’tørstof’ altså fedtet og proteinerne, som er formet i en fast klump efter at vallen, altså mælkens vand med mælkesukker, er skilt fra. Og for at lave et kilo ost skal der ca. 10 liter mælk til - altså er d det rigtige svar. Dermed er der jo også store mængder overskudsprodukt i form af vallen, som skal bruges til ’noget’.

I slutningen af 1800-tallet blev der sat system i landbrugets eksport af smør til England. Og i 1880-erne eksploderede antallet af mejerier – de små andelsmejerier som lå i alle sogne. På mindre end 10 år fik vi en fornem mejerikultur, hvor osten var løsningen på sommerens overskud og mulighed for at intensivere produktionen. Løsningen på mejeriernes store overskud af valle blev i første omgang, at de anskaffe grise til at guffe vallen i sig sammen med tørt gruttet korn. Men det varede ikke længe før løsningen blev at returnere mælkejungerne til bønderne netop med vallen. Her blev den så brugt til at skabe den svineproduktion, som blev grundlaget for den enorme eksport af bacon også til England. Med andre ord så var der en nøje sammenhæng mellem, at landbruget både havde malkekør og grise. Set fra et økologisk synspunkt er det genialt at landbrugets er alsidigt. Det gir’ en optimal udnyttelse af afgrøder, foder, gødningen fra dyrene og altså også returprodukterne fra forarbejdsningsvirksomheden. Sådan havde det altid været på landet. Her blev det blot sat i system med den nye mejeri- og slagteriindustri.

Siden hen er denne fornemme kombination koblet af. Landbrugene har specialiseret sig, og der er absolut ingen fornuftig sammenhæng mere mellem produktion og udnyttelsen i hele kæden. Og resten er historien om det moderne industrilandbrug. Med økologien er det en af de store udfordringer at få vendt udviklingen og genskabt sammenhængen mellem dyrkning, dyrene, landbruget og virksomhederne og endda os der skal spise produkterne..

Her kommer lige et bilede fra en gård nede syd for Napoli i Campania, hvor der er en udbredt produktion af mozerella, som jo også er en ost. Og den bliver lavet af mælk fra bøfler, som er vidunderlige at opleve. Men det er en anden historie..

Julequiz, torsdag den 20. december

Hvad er julemarcipan fremstillet af

a.     Pistacienød

b.     Paranød

c.     Valnød

d.     hasselnød

e.     Mandler

f.      Jordnødder

Det første der falder mig ind, når jeg læser spørgsmålet, er hvad marcipan egentlig betyder, og hvor ordet mon kommer fra? Og sådan er det jo med denne lille juleleg, den handler om nysgerrigheden, og om hvor utroligt let det er i dag at søge informationer. Google vupti wikipedia. Så kan du selv finde svaret! Og dermed også hvad det er fremstillet af.

Marcipanen kommer fra egne, hvor mandlen gror, og hvor et sødemiddel har været nemt tilgængeligt. Mandelmel og masser af sukker.

Det er ret sent i historien, at sukkeret er dukket op i mængder, der gør det muligt at skabe den kage- og slikkultur, som ikke mindst kendetegner den arabiske verden. Hvinende sød. Sukkeret gjorde sit indtog først med sukkerrafineringen af sukkerøret i trope-kolonierne, og det er først for alvor i 1700-tallet. 

Sidst i 1800-tallet kommer roesukkeret, som på grund af tilskud til landbruget, bliver billigere end den importerede, og så går det for alvor løs med den søde tand. Sukkeret bliver pushet i alle mulige sammenhænge, og folket går amok. 

Hvad har det med marcipanen at gøre? Vel ikke andet end at denne udvikling har smittet af, f.eks. dyrkes der masser af sukkerroer i Marokko og Ægypten. Rent historisk må marcipanen således være et produkt med honning. Og kager eller ’sødt’ i den skole kendes f.eks. fra den italienske paneforte. Mandeltræets oprindelse er ligesom så utroligt meget andet vi spiser ’opstået’ i ’Levanten’ altså i egnene mellem Indien og Europa, og ikke så underligt at marcipanens helt dybe rødder nok er i Iran, hvor mandlen komme fra.

Julequiz, onsdag den 19. december

Hvor kommer vores jule-klementiner fra? 

a.     Tyrkiet

b.     Grækenland

c.     Italien

d.     Spanien

e.     Portugal

Klementinerne kunne komme fra de forskellige steder i Middelhavsområdet, og citrusfrugten dyrkes i varme lande over hele jorden, dvs. i subtroperne og i troperne. Og alt afhængig af hvor på kloden er de forskellige eller smager de forskelligt. Vores klementiner kommer fra Sydspanien fra et stort landbrugskooperativ  Al-Arbuli i området ved Almeria.

Det er spændende at tænke på, at økologien faktisk har så godt fat ’dernede’, så Spanien sammen med Italien er de lande, der har mest økologi. Ikke mindst fordi vi fint kender historierne fra medierne om, hvordan de sprøjter løs, og de konventionelle citrusfrugter er fulde af pesticidrester. Derfor er det også almindeligt at møde spørgsmål som ’kan vi nu også stole på det er økologisk?’. Ikke så underligt, fordi skandaler og fordomme tilsammen udgør den cocktail, der forhindrer os i at ha' tillid. 

Men af helt indlysende årsager, så er det afgørende vigtigt for Aarstiderne, at der er styr på økologien. Og vi har samarbejdet med dette kooperativ i en årrække, netop fordi tilliden er i top. Og så er det værd at tænke på, at uanset brådne kar – de findes alle vegne – så er der folk som flest ganske troværdige – også i Sydeuropa!

 Se iøvrigt http://www.aarstiderne.com/ekstra%20varer/KlementinPosen

Julequiz, tirsdag den 18. december

Hvad skal der til, for at en julesnaps er økologisk?

a.     Fremstillet af økologiske råvarer

b.     Fremstillet af en økologisk snapseproducent

c.     Fremstillet af økologiske råvarer af en økologisk godkendt producent

Her har jeg faktisk stillet et spørgsmål jeg ikke rigtigt kan svare på. Før var det jo sådan, at der ikke fandtes noget der officielt hed ’økologisk vin’, fordi det ikke var nok at druerne var økologisk dyrkede. 

Nu er det muligt, som du kan se i svaret på spørgsmålet den 15. december. Og det må da være det samme med en snaps. 

Snaps er stort set alkohol og vand. Og vand er vand, det findes ikke økologisk. Så er der spritten. Den er et destillat af en slags bryg, som er fremstillet alene for at ’høste’ spritten. Dette bryg ’wash’en’ kaldes det i whiskysproget, er brygget på en økologisk råvare dvs malt og måske noget kartoffelstivelse eller råt korn. Dermed er den økologisk, altså fremstillet af økologiske råvarer. 

Men spørgsmålet er, om der er andet, der skal til for at den kan kaldes økologisk? Jeg ringer til Karsten Kjer Michaelsen, der har Aqua Vita Sydfyn. Han bekræfter, at det med sprit alene handler om råvarerne, og at han selvfølgelig skal være økologisk godkendt af myndighederne - svaret på spørgsmålet er altså C.

Sprit og vand og måske spor af krydring! Det er godt nok et produkt, som bekræfter at økologi ikke mindst handler om det der ligger bagved produktet, altså det vis spiser eller drikker. Her er der for alvor tale om, at vi drikker med god samvittighed, i hvert fald når vi kan argumentere med, at det, der er i snapsen, kommer fra marker, hvor der er taget videst mulige hensyn til fuglefløjt, dyrelivet, grundvandet og naturen i det hele taget. Skulle man lide af lidt moralske eller fysiske tømmermænd her i juledagen, er det godt at vide, at det kun har været et positivt bidrag til landskabet…

Så lad os hylde landskabet, som det her tegnede sig sent på efterået i Martin Zankowas linse. Det er vigtigt at vide at ikke nok med 'at vi er det vi spiser' men at 'det derude også er det vi spiser' - og drikker... Skål!

Julequiz, mandag den 17. december

En konventionel kylling opfedes på ca. 41 dage til sin slagtevægt. Hvor mange dage anvendes til at producere en økologisk julekylling?

a.     41 dage

b.     51 dage

c.     61 dage

d.     71 dage

e.     81 dage

Lad mig sige det med det samme, svaret er 81 dage. Med andre ord er der en god grund til at jeg hverken spiser konventionelle kyllinger eller vil tænke på, hvad der skal til for at speede deres vækst så meget op, så de kan blive klar til slagtning på 6 uger. ”Det er f’me uhyggeligt”.

Så med dette svar vil jeg overlade det til fantasien at tænke over om den pris, der betales, er den rigtige, og hvilken vej dette spørgsmål skal forstås. Pris for hvem?

Julequiz, søndag den 16. december

Til jul findes der som bekendt hvid, lys og mørk chokolade. Hvilken farve har økologiske kakaobønner?

a. hvid 
b. lysebrun
c. mørkebrun 

Dette spørgsmål er måske lidt for tosset, men personligt har jeg altid undret mig over den hvide chokolade. Hvad er meningen med den? Men sagen er at uanset chokoladens farve, så kommer den fra de samme bønner.

I virkeligheden er der tale om nogle store frø, der gemmer sig inde i en frugt, som kommer direkte ud af stammen på kakaotræet. Et besynderligt syn, som vi slet ikke kender med vores frugttyper. Og som en lille finurlig historie for os plantenørder, så er det faktisk sådan at alt hvad der findes af frugttyper på verdensplan formeres ved at de klones og podes. Simpelthen fordi den sort man dyrker, er et kopi af et eneste træ. 

Det eneste træ der stammede fra et eneste frø. Frøet kan ikke genskabes, men det kan træet ved at ta’ kopier af det. Og her er det så at kakaoen kommer ind i billedet, fordi den er noget nær den eneste, som kan kaldes undtagelse, der bekræfter reglen. Det meste af verdens kakao, som dyrkes i blandt andet Ghana og Brasilien men kommer fra Mellemamerika, høstes på træer, der er såede, dvs de er faktisk en slags vilde af slagsen.

Og hvorfor er dette interessant? Det er det fordi, det betyder, at den udvikling vi kender med alle andre kulturplanter og også frugtsorter, den kan de nu tage fat på i kakaoen. Og så kan der ske sjove ting. Måske kan man forestille sig at man kan fremelske en rød, en blå, en grøn eller en hvid kakao? Næppe.

Nåh, men til svaret: Kakaobønnen er lys, hvidlig når den høstes og før den fermenteres og tørres, herefter bliver den nærmest rødbrun. Og før kakaoen bruges til at fremstille chokolade, skal den ristes, og så bliver den nærmest sort. Med andre ord, så er spørgsmålet stillet så alle svar faktisk er korrekte. Kan vi ikke leve med det? Med andre ord, så har du svaret rigtigt, måske uden at vide hvorfor.

Julequiz, lørdag den 15. december

Hvornår er det første gang blevet tilladt at sælge vin til jul med betegnelsen ’økologisk vin’?

a. 1972
b. 1982
c. 1992
d. 2002
e. 2012

Det har været et noget uklart område for både producenter og forbrugere. Det er faktisk først fra i år, (2012) at det er blevet muligt at sælge økologisk vin! Der har simpelthen ikke eksisteret regler (EU, stat) for økologisk vin, og dermed har producenterne været tvunget til at skrive ’vin af økologiske druer’. Men det er der nok ikke mange der har spekuleret over, når det har stået og kigget på vinhyldernes eksorbitante udbud af vine og forbavsende få økologiske af slagsen. Måske vil dette ændre sig nu.

Der er virkelig grøde i øko-vin-verdenen. For nogle år siden var det faktisk sådan – og er det måske stadig – at blandt Frankrigs 30 bedste vine var de 7 fra biodynamiske producenter. Interessant taget i betragtning, at de biodynamiske avleres anddel af det samlede franske vindyrkerareal nærmest ikke kan måles statistisk. Men historien er, at en af de kræsne biodymaniske vinavlernes ambitioner (og krav) er at de arbejder med naturlig eller spontan gæring. Dette var helt almindeligt indtil for bare få år siden. Men der er sket meget i vinens verden i retning af, at vinen designes blandt andet med kontrolleret gær.

Konkurrencen fra ’den nye verdens’ vine (USA, Australien, Chile mfl) har været uhyggelig hård for de mere tradionelle avlere i Europa. Den nye verden har været dygtigere til at styre vinfremstillingen og fjerne historiens mere uforudsigelige årgangsproblemer. Her er det så at biodynamikerne tager den traditionelle handske op og insisterer på at vin skal fremstilles som altid. Med ’held’ altså. Og her står vi altså med en verden, hvor det konventionelle overhales inden eller bagom af økologien og ikke mindst det biodynamiske. Så bare vent, også på vinens område vil vi se mere til økologien – og det biodynamiske!.

Julequiz, fredag den 14. december

Hvad ligger i bunden af juleandens kostpyramide?

a. korn
b. rødkål
c. græs
d. andemad
e. risengrød

Ænder er noget af det mest charmerende man kan ’rode’ med som bonde. De rapper og skræpper og snadrer og roder og regerer. De elsker at boltre sig i græsset for at finde fede krillerbasser og gnaske løs af alt det dejlige grønne. Og de tumler sig helt forrygende i vandhuller og simpelthen sprudlende af livsglæde. Så det er det naturligste i hele verden, at de også skal være økologiske. Det er garantien for at de har dette liv med frihed til at skeje ud som and.

I øvrigt er det svært ikke at beundre de gamle tegnere fra Disneys studier, da de fabrikerede deres perlerække af dyre-figurer. Og den mest berømte af dem alle er netop anden Anders. Det tænker man ikke på, når mundvandet løber over det sprøde skind juleaften. Men dvæl et øjeblik ved en af de levende klassikere, se hvordan anden-manden er animeret. Og gå så ud og besøg en andeavler, eller bare en tur i parken. Det er utroligt, hvordan andens udtryk er kærligt parodieret i tegnefilmens levende streg. Man forstår simpelthen endnu bedre en and, når man har set fredagsbio.

Og så var det svaret. Nok gnasker de på livet løs af det grønne, men deres energi og vækst skylder de at de også spiser dejligt korn. Ænder skal vokse hurtigt og de skal helst ha’ lidt sul på kroppen ellers bliver det en tør oplevelse til julemiddagen. Altså er a) korn det rigtige svar. Det var altså et lidt tricky spørgsmål. Kostpyramidens bund er det der spises mest af.

Hvis du vil se, hvor vores juleænder kommer fra, så se her. Der skulle stadig være ænder på lager.

Julequiz, torsdag den 13. december

Hvem menes at være ophavsmand til begrebet ”økologi”

a.     Zoologiprofessor Ernst Haeckel (1834-1919)

b.     Filosof og videnskabsmand Rudolf Steiner (1861-1925)

c.     Videnskabsmand Charles Darwin (1809 –1882)

Her vi ude i det tungere stof for feinschmeckere. Men lad os gøre det nemt, det var hr. Haeckel, der skabte begrebet økologi.

Steiner har æren af at ha’ udviklet begreberne omkring antroposofien og dermed også de tankesæt, der ligger til grund for det biodynamiske landbrug.

Darwin er jo om nogen berømt for sin ædruelige teori om arternes oprindelse, altså om hvordan nye typer af en art tilpasses nye betingelser og dermed gennem udvælgelse skaber nye arter. Hans felt er således det arveliges relation til miljøet. En væsentlig del af økologien, men skabt før dette begreb så dagens lys.

Steiners begrebsverden har en helt anderledes klangbund, da den i lige så høj grad tager udgangspunkt i forståelsen af det åndelige som i vores mere velkendte materielle verden. Men ligesom Darwins verdensanskuelse var en vanskelig mundfuld for mange, og stadig er det for eksempelvis religiøse, som hårdnakket fastholder, at det er Gud, der er skaberen, så støder Steiner også ind i en modstand dog fra helt anden side.

Det er fortsat en stor udfordring at bygge bro mellem de forskellige begrebsverdener. Og her er økologien det redskab, der har ført os videre fra alt for simple begreber, om hvordan verden hænger sammen. Det er med økologien som redskab, at vi har skabt modelsystemer, der gør det muligt at få nogenlunde pålidelige data for, hvordan den måde vi påvirker vores verden i dag, kan ændre betingelserne for fremtidens klode.

Men lad nu alt dette hvile i julefred. Lad os blot konstatere, at økologien er én videnskabelig disciplin, og at det samtidig anvendes som begreb for det ’ikke-kemiske’ landbrug.

Og prøv så at google Ernst Haeckels billeder, en fantastisk verden fx her eller

   

        

.

Julequiz, onsdag den 12. december

Der skal efter reglerne være minimum 4 m2 udendørs græsareal til en økologisk høne. Også til jul. Hvor stort er det udendørs arealkrav til en høne der producerer ’skrabeæg’?

a) 0 m2

b) 1/2 m2

c) 1 m2

d) 2 m2

e) 4 m2

f) 6 m2

Det med julen er selvsagt noget pjatteri. Men det er ingen spøg at være høne med mindre man er en glad økologisk af slagsen. Der er ikke udekrav til andre æggehønsetyper, så det med skrabe-slagsen er vel lidt det man kunne kalde for en fis i en hornlygte. Ligesom udtrykket ’hjemmebagt’ brød fra bageren bagt af et industrielt melmix. Sproget kan bøjes, og bliver det, ikke mindst når det drejer sig om vores mad.

Det rigtige svar på spørgsmålet er derfor 0 m2

En høne er fra naturens side en skovfugl, der ligesom en fasan ikke flyver meget. Når den gør det, er det mest for lige at flygte lidt eller flyve op i en gren for at sidde natten over. Den ideelle hønsegård er således en frugtplantage. Og sådanne nogle findes der nogle af i vores økologiske verden. Det ku’ være sjovt at mærke for eksempel her til jul: Fritsvævende juleæbleæg. Nåh, spøg til side,  det kan jo også misforstås.

 

Julequiz, tirsdag den 11. december

Hvilket land har flest økologiske landbrug når vi når frem til jul?

a. Danmark
b. England
c. Tjekkiet
d. Holland
e. Italien


Det er nok ikke nemt for os nordeuropæere at fatte: Det rigtige svar er Italien. I øvrigt ligger Spanien lidt foran i økologisk areal men lidt lavere i antal bedrifter. Interessant er det, at ser man på de enkelte landes udvikling, så går det nogen gange fremad og nogen gange går det i stå med den økologiske udvikling. Men ser man på den samlede udvikling i EU, så er der en konstant og nærmest eksponentiel vækst, altså det økologiske landbrug vokser med en stigende hastighed.

EU og de enkelte lande fører en mere eller mindre aktiv politik for at støtte udviklingen, og derudover trækkes læsset af forbrugernes efterspørgsel. Og denne balancegang er selvsagt vanskelig. Ingen tvivl om at økologien er kommet for at blive. Det var ikke usædvanligt at fremtidsforskere og markedsanalytikere for år tilbage spåede økologien en trang skæbne og meget fejlagtigt bedømte det som et modefænomen. Men det er der nu ikke meget der tyder på. Tværtimod ser det ud til at den højere fornuft, som økologien forsøger at repræsentere, heldigvis har tag i udviklingen.

Desværre er det jo ikke det samme som at resten af jordbruget følger med. I de samme år som økologien har fået rigtigt tag i udviklingen, er der jo sket en voldsom strukturudvikling og nærmest afvikling i landbruget og i landdistrikterne. Der er sket en enorm specialisering og indskrænkning i landbrugets kulturer og kultur, gensplejsningen er på vej, osv osv. Det er som om at ’det gamle jordbrug trækker sig i kramper og kæmper for at at overleve med sin forældede tankegang, og alt imens rives alt for meget med i faldet.

En vidunderlig olivenlund på en stor og naturskøn biodynamisk gård nede i nærheden af Italiens storetå, Calabrien i maj.

Til gengæld må vi så glæde os over økologiens stabile og markante fremmarch. Der kommer nok en dag hvor økologien er normen, bare vent! Men lad være med at sidde på hænderne, ingen forandring sker af sig selv.

Og lige en anbefaling: Vil man opleve Italien fra en meget spændende side skal man finde sin destination og leje en bil og herefter kaste sig ud i at leje sig ind på deres utallige ofte økologiske 'agroturismo'. Pragtfulde omgivelser, søde mennesker og vidunderlige måltider til svingende men overkommelige priser. Der findes en omfattende guide, og det er nemt at forudbestille eller ringe under vejs.

Julequiz, mandag den 10. december

Hvilket mærke er yngst?

1. Julemærket
2. Frimærket
3. Ø-mærket
4. Aarstidernes mærke - grøn
5. Aarstidernes mærke - sort
6. Pantmærket

Her er vi ude i de store linjer. Vi leger lidt med sproget, hvad er et mærke? Vi leger lidt med vores historie, altså historien og Aarstidernes historie.

Frimærket blev første gang sat på et brev i England i 1840. 

Julemærket blev ’opfundet’ kort før første verdenskrig.

Ø-mærket kom jo, som vi har set, i 1989. 

Og pantmærket, tjah, det er vel snart 10 år gammelt. 

Og nu kommer vi til det der er lidt tricky. Aarstidernes mærke var indtil for nyligt snabel-a’et @ sammen med ordet Aarstiderne. Det så dagens lys i 1999. Ingen af os kendte dette symbol før e-mailen blev dagligdag, og for en net-baseret virksomhed var det dengang et oplagt logo. 

Tiderne skifter, verden forandrer sig, det gør Aarstidernes kunder også. Og i sommer, nærmere bestemt i august 2012 ændrede vi design og fik et nyt logo. Det minder om det gamle, men det  har sin egen musikalitet i det lille planet-a. Så det korrekte svar er, at det yngste mærke er det, du ser i Aartidernes nye design, og dermed er det korrekte svar e. 

Julequiz, søndag den 9. december

 Når en økologisk so (grisemor) skal fare (føde), hvad gør hun så?

a.     Bygger en rede

b.     Graver et farehul

c.     Går ud i fri luft og farer på bar mark

d.     Får kejsersnit af dyrlægen

Nu er grisen jo hverken en fugl, en mosegris, en livsfornægter eller en patient. Så hvad kan det være?

For mange år siden blev der lavet en film ovre hos Søren Bak, der havde været konventionel svineproducent, men som havde besluttet sig til at slippe grisene løs.

Filmen var nærmest en religiøs vækkelse. Svineverdenen havde fuldstændigt mistet tilliden til, at en gris kunne klare sig ude i naturen. Den - altså grisen - havde dengang i midten af 1980-erne i årevis været henvist til en tilværelse, hvor den i højere og højere grad blev opfattet som en sygelig tilstand. Stalde blev lukket af for omverdenen, medicinering foregik systematisk og omfattende, smågrise blev taget ud med kejsersnit, for at de skulle være helt rene fra starten af. Et fuldstændig besynderligt for ikke at sige sygeligt forhold til naturlighed. Så ikke så underligt at bønderne havde glemt, hvad en gris egentlig kan.

Og hvad viste filmen så?

At det sekund de uhyrligt nøgne, lyserøde grisebasser så lyset og den sandede jyske græsmåtte, så tog de fat, som om de aldrig havde lavet andet end at rode, snue, gnaske og boltre sig. Og på samme måde vil soen følge sin helt naturlige adfærd og bygge en rede, hvor der er veldrænet, tørt og lunt, når den skal fare - svaret på quizspørgsmålet er derfor a).

Naboen

I øvrigt havde jeg engang  en konventionel grisebonde, Gert, som nabo, og da han en dag så, at jeg smed et gåseskrog ind til basserne og de gnaskede det i sig under højlydt begejstring, fik han nærmest et chok. Selvom den gode bondemand var opfostret med grise også før verden gik af lave, så havde han aldrig spekuleret over eller oplevet, at hans dyr kunne spise andet end nogle piller fra ’foderstoffen’ og hans eget gruttede korn. Indespærrede grise på stoffer, på piller, på medicin. Det var (og er desværre) latinen.

Prisen og gevinsten
Det er grunden til at der er en urimelig prisforskel mellem en sund og dejlig økologisk flæskesteg og så tilbuddet fra supermarkedet ikke-økologiske køledisk. Det skal lige huskes, når man står der og vrider sig, og den ene hjernehalvdel forsøger at overtale den anden: Billigst eller holdbart.

Jeg kunne godt skrive noget mere om hvorfor bruge ordet 'urimeligt'! Men det bli'r for langt, og vi ved det jo godt. Det er mærkeligt, at det er tilladt at gøre noget som er uholdbart...

Julequiz, lørdag den 8. december

Hvor gammelt er Ø-mærket?

a.     7 år

b.     13 år

c.     19 år

d.     23 år

e.     31 år 

Ø-mærket er et af de alle mest kendte ’brands’  i dagligvarehandlen. Det har opnået en utrolig status, og der er meget stor tillid til det. Det er statens mærke, som kan bruges af alle virksomheder mfl. som er autoriserede af myndighederne. Selve mærket så dagens lys i 1989, og har siden fået en enorm udbredelse. Det korrekte svar er således at det er 23 år siden.

Dette billede har intet at gøre med spørgsmålet. Udover at en chiliplante faktisk er flarårig og måske kan den blive ligeså gammel som Ø-mærket... men så skal den gro under andre klimaforhold end vi kender: Varmt hele året!

Julequiz, fredag den 7. december

 Hvor gammelt bliver et moderne æbletræ normalt?

a.     5 år

b.     15 år

c.     30 år

d.     60 år

e.     300 år 

Der gives jo ikke noget eksakt svar på spørgsmålet, men praksis er at frugtavleren fornyer sin plantage oftere end man skulle tro. De træer man planter i dag er fremstillet til at gi frugt hurtigst muligt. Det er jo først når træerne bærer, at der er indtægter. Og i gamle dage skulle man vente måske mere end 7 år før der var en høst. I dag sker det allerede efter 2 år. 

Moderne frugttræer bliver også beskåret meget intensivt, og en frugtplantage er ikke en skov men nærmere et system af hække. Trærype og beskæring betyder tilsammen, at træerne har udtjent deres værnepligt efter de ca. 15 år. Det hænger også sammen med, at der sker en konstant fornyelse i hvad der er mest sikkert at dyrke. Og frugtavleren er tvunget til at følge med i udviklingen. Med andre ord betyder alt dette tilsammen, at det er meget vanskeligt at fastholde en frugtkultur, hvor traditionelle sorter fortsat dyrkes kommercielt.  VI skal derfor vænne os til at nyde det vi kan købe og selv dyrke det vi ikke kan købe.

Der findes æbletræer som er op mod 300 gamle. Men selv gamle æbletræer i Danmark er ikke meget over 100 år. Vores fugtige klima og en utrolig lyst til at rydde og fælde, er de gamle træers værste fjender.

Fugls føde og bitre æbler

 

 

 De fleste kender oplevelsen, at det bugner med frugt under æbletræerne. Ingen gider samle dem op. som haveejer er man ikke i tvivl. æblerne skal nok komme til deres ret. De er et af naturens pragtfulde overskudslagre, som rådyr, fugle, mus og andet kravl elsker. Ikke mindst som her hvor det er blevet knasende frost og sne. Solsortene er hurtige til at skrabe i sneen og finde æblerne. Og her hænger de ovenikøbet også på træet.

 

Hvordan æblet blev spredt.

Naturens ide med æbler er at lokke os og andre store pattedyr til at spise dem. Ja endda samle dem og gemme dem. Og de er så viseligt indrettet at selvom de ryger gennem fordøjelsessystemet, så kan kerne spire og blive tl nye træer. I fortiden er æblet spredt fra egen på begge sider af Himalaya. I takt med at bjergkæden skilte verden ad fik æblet en udviklingshistorie i det sydøstlige Asien i det bjergride kinesiske område og mod vores verden i Kazakstan. Spredningen sørgede bjørnene for. Senere da handelsvejene begyndte at udvikle sig i oldtiden flyttede æblet med med mennesker, heste og æsler. Langs handelsruterne spredtes æblet i sin vilde form. Og siden har vi fået hele kultiveringen af æblet.

 

Når bittert er nødvendigt.

Det oprindelige æble var vidt forskelligt fra træ til træ. De sure og bitre af dem har vi fravalgt til fordel for de søde. Men men men! Alle disse ord for at fortælle en ting, nemlig at netop disse mere bitre æbler faktisk har overlevet i den æblekultur, som knytter sig til det vestlige Europas atlanterhavsegene i Nordspanien, Bretagne og Normandiet og i det sydvestlige England. Og det skyldes cideren. Uden bitterhed i æblerne ingen ordentlig cider!

 

Ciderkursus

Og det hold jeg kursus om igår på Sveriges hæderkronede æbleforskningsstation Balsgård ovre ved Kristiansstad. Det er her de har forædlet et æble som Aroma. Billedet ovenfor er et kig ud over deres samling af hundredevis af gamle æblesorter. Og ingen af dem (ingen!) er bitre. Så en af udfordringerne kan blive fremover at turde satse på at skabe en helt ny æblekultur i Norden. En som kan tage handsken op og udfordre de enorme muligheder der ligger i at skabe drikke med æbler. Drikke der befinder sig himmelvidt fra de kendte kartonjuicer og alkoholiske æbledrikke på dåse.

Kimmo Rumponen i gang med at betjene den lille bæltepresse mens kursisterne energisk ordner æbler, skriver sedler, måler sukker oma.

Energiske kursister fra det skånske frugtmiljø stiller bøtter parat til de mange sorter der skal mostes og blive til cider

 

Arrangementet foregik i regi af Centrum för Innovative Drycker, som har de herligste faciliteter i en stor bygning på Balsgård.

Og lige et sidespring.
For nogle uger siden afholdt Pometet et meget spændende arrangement om most af gamle sorter. Utrolig variation og potentiale for spændende drikke. Og også for nogle uger siden blev der afholdt et 'træf' i Randers med fokus på cider for alle som er igang på området. Jeg synes roligt man kan sige at det syder og bobler. Det man på et tidspunkt tænker er umuligt viser sig at modnes og blive til 'noget'. Men det er et kolossalt langt træk der skal til for at at skabe en helt ny drikkekultur. Uden Stat, Støtte og Entusiasme går det ikke. Så bevar gejsten og bevar de nordiske pometer - de er lukningstruede...