Klimaovervejelser

Regringen barsler dd 14. augut 2013 med en klimaplan, Det er særdeles velkomment at Martin Lidegaard puster liv i klimadiskussionen. Landbruget skal holde for.

Den økologiske vision er at fødevareproduktionen skal bidrage positivt til energibalancen. Vi lever med landbruget af at omskabe energien i sollyset og luftens indhold af CO2 (kuldioxid) og N2 (kvælstof) til plantebiomasse.

Landbrugets teknologi og produktionsgrene bidrager i større eller mindre grad til at sikre en positiv eller en negativ balance. Med det moderne landbrug er de tider hvor såvel energiproduktion, trækkraft og forarbejdning var en integreret del af bedriften forbi. Den primære produktion er i dag voldsom integreret i det omgivende samfund og som dette totalt afhængig af fossilt brændstof og de energikilder som samfundet stiller til rådighed.

Den ideelle økologiske løsning er at trække mest muligt tilbage i landbruget og sikre at fødevareproduktion og forsyning i hele kæden fra jord til bord kan fungere i et positivt energi- og stofkredsløb. Dette er en enorm udfordring, da økologien selvsagt er dybt integreret i de samfundsstrukturer som samlet set bestemmer, hvordan vores moderne civilisation fungerer.

Selvforsyning er en kreativ utopi. Dvs. selvom det ikke er muligt at opnå, så er det en rettesnor for at tilrette lægge produktion, forsyning og forbrug.

Med andre ord, så er der enorme muligheder for at udfordre det bestående fødevaresystem med det mål at skabe en sammenhæng mellem produktion og forbrug og sikre at der opstår kredsløb, hvor genanvendelse samt stof- og energibalance bevæger sig i den rigtige miljø- og klimavenlige retning.

Dette er der intet nyt i, men den idealisme som økologien repræsenterer er stillet overfor den enorme udfordring, at samfundet og det globale fødevaresystem bevæger sig i den modsatte retning. Intensiveringen i anvendelsen af kemiske metoder, genteknologi, industrialisering, specialisering, mekanisering og global frihandel er alle midler, som hver for sig og tilsammen har skabt en kultur, som ikke i sig selv indbygger miljø- og klimavenlighed. Dette er ikke dens formål. Dens formål er økonomisk vækst. Og økonomisk vækst har hidtil været noget nær ensbetydende med større vareproduktion og forbrug og dermed øgede pres på ressourcer og klimanedbrydende emissioner.

På trods heraf er mantraet i disse år, at vareproduktion kan øges og verdens stigende økonomiske efterspørgselskapacitet kan tilfredsstilles samtidig med at det kan ske med reduceret klima- og miljøbelastning. Utallige kommissioner lægger navn til denne opfattelse i disse år. Andre siger noget andet, nemlig at verdens globale vareproduktion og forbrugsmønstre må og skal ændre sig.

I vores økologiske landbrugsverden er vi ikke i tvivl om, at vi skal bevæge os fra en vestlig fødevarekultur baseret på animalsk produktion til en kultur, hvor det er den vegetabilske kost, der dominerer. Et kostmønster som er velkendt i mere fattige egne, som man finder dem, når man bare bevæger sig bare lidt væk fra de sidste 100 års mælke-, okse- og svinekødsdominerede madkulturer.

Med andre ord, skal landbruget løfte sin del af klimaudfordringen, må og skal vi opgive de rablende forestillinger om, at vi vedholdende kan konvertere ufatteligt store landområder indenfor egen og klodens grænser til animalske produkter. Ikke fra den ene dag til den anden, men som retningsgivende målsætning for at dæmme op for de grænseløse og ustyrlige klima- og miljøproblemer.

Vi skal og kan med fordel anvende store arealer til energi- og gødningsskabende biomasse. Vi skal producere biobaseret energi og gødningsstoffer. Vi skal producere afgrøder, som positivt bidrager i regnskabet og som anvendes til helt andre formål end mad – ligesom fx træ. Vi skal fokusere på at skabe en rigt varieret og lokal fødevareforsyning, som må og skal komme forud for den eksportorientering, og som i dag ellers er udset til at være en af søjlerne i rigets drømme om beskæftigelse og vækst. Dermed kan vi se for os, at vi med dansk landbrug i fremtiden ad helt andre veje skaber nyt liv på landet, nye landskaber og en ændret økonomi, hvor den ikke udformes på bekostning af vores energibalance, klimabelastning, belastninger af biodiversitet og vandkvalitet og demografiske udfordringer. Vi skal ha’ skabt en ny bevægelse i retning af landet ’derude’, det skal genrejses som rygraden i et land, hvor himmel (!), jord og hav er vores vigtigste ressourcer udover vores gode hoveder og vores evner til fredeligt samarbejde.

Med andre ord så kan og skal klimapolitikken og landbrugets udfordringer ses i et større lys. Og det kan derfor undre, at der ikke med alle disse kommissioner er skabt en bedre sammenhæng mellem de politikområder, som tilsammen ender med at bestemme udviklingen. Blot for at nævne tre: Natur og Landbrugskommissionen, Vækstteam Fødevarer og nu Klimaplanen, alle her fra 2013. Når økologien fremhæves er vi selvsagt glade, men der er på ingen måde tale om økologisk forsvarlige planer. Planerne er og bliver konsensussøgende for at undgå risikoen for at store dele af samfundet ikke alene hopper fra men også obstruerer den følsomme proces, det er at skabe bare lidt forbedring.
Så set i dette lys er Martin Lidegaards udspil godt. Men set med vores økologiske briller, skal der meget mere og andet til, hvis vi virkeligt skal dæmme op for den klimaforandring, som vi blot skal kigge ud af vinduet for at få øje på.

Med økologisk landbrug, som vi kender den, står vi med nogle massive udfordringer. Vi kan ikke bare sådan gøre tingene meget anderledes end den omgivende verden, uden at det ville få radikale økonomiske konsekvenser. Vi skal arbejde med det politiske system for at skabe nye løsninger og praksis. Vi skal påvirke lovgivning og støtteordninger i den klimavenlige retning, og vi skal gå forrest med vores vilje til at ville og til at få madkulturen og forbrugsmønstrene til at trække med. Det lange seje træk fortsætter, men det kan kun gå for langsomt.

Det kommende halve år skal vi bidrage til at udmønte kommissionernes visioner og anbefalinger. Vi skal gøre vores. Og vil du vide mere om økologernes klimaplaner, så kig ind på Økologisk Landsforenings klimasite og læs klimastrategien her. I Aarstiderne har er vi også optaget af vores miljø- og klimabelastning, og det kan der læses mere om her.

Og så er det lige at det er relevant at spørge, hvorfor det nu ikke er så væsentligt mere, at vi skal tænke i det forbrug som vi alle dagligt oplever som en besynderlig form for vellevned, og som der kunne gøres rigtigt meget ved, alt fra isolering til privatbilisme, varebrug med køb og smid osv osv. Der er gået økonom i klimaet.
Men lad os se på det positive i planerne, der mange gode forslag til at der kan gøres noget i landbruget, noget der kan medvirke til at landbruget bli'r en del af løsningen og ikke er problemet og noget der samtidig fremmer mere alsidige mål i landbruget og dermed økologien. Se fx her.

Landet bugner, høsten er over os

Landets marker bugner af afgrøder, som skal i hus. Afgrøder som har fanget sollyset og skabt en vækst fra foråret og frem til nu. En vækst som er selve livets grundlag. Uden planter ingen dyr og dermed heller ingen ’os’.

Planternes grønne farve er signalet om en fuldstændig utrolig fabrik, der i et fabelagtigt kemisk symfoniorkester kan omsætte luftens simple molekyler til sukker, det brændstof som både er byggesten og kraften til at skabe planten. Som modningen skrider frem ændres den grønne farve. Kornet og strået bliver gult. Markerne bliver klar til de gnaskende mejetærskere, der skiller kerne fra halm og fylde magasinerne med løftet om overlevelse ikke mindst i vores del af verden, hvor væksten holder pause i den kolde, mørke tid af året.

Med stenalderen er mennesket blevet mere og mere afhængig af kornet. Uden korn var der kun plads til et spredt jægersamfund. I dag kan verdens jorder brødføde mange milliarder. En fuldstændig ufattelig bedrift, som der er ligeså god grund til at fejre i dag som dengang jættestuerne blev skabt.

Med verdens industrialisering er der desværre sket en afsmitning, og moderne kemiske metoder har fået en global udbredelse, som også stiller kloden overfor groteske udfordringer. Med økologien er det vores udfordring at dæmme op for den fejlagtige måde, som verdens naturressourcer misbruges på.

Med økologien er det vores stræben at lade sollyset samarbejde med jorden og bonden om at skabe en frugtbar høst uden at misbruge det naturen tilbyder os.

Så lad os tillade os den luksus, at stoppe op et øjeblik og forfalde til ægte begejstring over, at det lykkes år efter år at få fyldt laderne. Og lad os også stoppe op og spørge os selv, om vi med det vi gør, også gi’r alle fremtidige generationer samme muligheder. Så længe solen skinner, er det hele et spørgsmål om at vores civilisation forbedrer sig og ikke ødelægger jordens frugtbarhed. Med økologien lader vi naturens kræfter spille i mulden og vi tilfører ikke kunstige stoffer og gifte. Vi forsøger at være snedige i stedet for grådige.

Vi høster mindre på den enkelte mark end vores konventionelle kollegaer, nuvel, men det vi høster er fri for ’skidtet’, det er mere næringsrigt, det smager bedre, og i bedste og dygtigste fald afleverer vi en mere produktiv jord end den vi overtog og havenes fisk og luftens fugle kan trives. Alle bønders helligste pligt til alle tider.

Nogle marker bliver som kornet gule andre bliver røde, høsten er farvernes skønhed, det er modningen af duftene og saftigheden. Fra det vegetative til det generative. Det vil sige fra det voksende til det der kan skabe nyt liv og som den vidunderlige slet skjulte hemmelighed ved livet: Det er selvreproducerende. Fine ord for det selvfølgelige. Høstens fest er at stoppe op og huske på og ære dette liv, som i sin ualmindelige robuste styrke trodser menneskets og naturens lunefulde og destruktive adfærd. Livet selv vil trodse det hele, det skal nok overleve. Derimod er det ikke helt så sikkert at vi får det udbytte af livet med mindre vi respekterer dets grænser.

Filosofiske ord; men det er kun en kyniker, som ikke i et følsomt øjeblik kan være taknemmelig over, at der dag efter dag er mad på bordet.

Maden kommer af høsten, vi er jo ikke græssende dyr. Vi høster, vi gemmer, vi sylter, vi tørrer, vi gærer og vi lagrer. Alt det friske kan vi høste om sommeren. Stillet over for muligheden vil de fleste af os foretrække den høst, som vi selv har været vidner til, som er frisk og som har sæson, og som dermed har den ypperligste grad af sundhed, velsmag og skønhed. Globalisering og discountforbrug styrker ikke ligefrem madens friske nærhed. Og vi aflærer gradvist evnen til at efterspørge høstens nærvær. Vil vi det bedste, skal vi genopfinde det nære. En kæmpe udfordring til den verdensorden, som påtvinger os det modsatte. Lad høstens festligheder minde os om dette sanselige bombardement af nærvær og livets essens. Det gode måltid.

I den kommende tid kan økologien præsentere sit bud på madens glæder og på bøndernes vedholdende frembringelser af jordens frugtbarhed. Der bliver rige muligheder for at opleve tilbuddene i Den Økologiske Festuge sidst i august i København og Århus. I København foregår den samtidig med Copenhagen Cooking med et enormt program også med masser af økologi. Festugen munder ud i den snart traditionsrige høstmarkedsweekend, hvor landmandsfamilier åbner deres døre, og muligheden for at komme helt tæt på og klappe høsten er til for alle. Nogle værter stiller an med deres verden, som den er i det daglige, en intimsfære som de færreste andre lige tænker på at stille offentligt til skue. Respekt! 

Andre nærmer sig det festivalagtige med solide tilbud om griller, barer, børneoplevelser, rundvisninger, gæster med deres produkter oma. Der er simpelthen noget for enhver smag i alle afkroge af riget.

Benyt det, ta’ en tur rundt, afsæt aftener, dage eller weekenden og få en forrygende oplevelse af vores lands rige tilbud med vores landbrug og mad. Oplagt at det sker i høsten. Og der skal nok ikke herske nogen tvivl om at med sådan en oplevelse i bagagen er det endnu mere forståeligt, hvorfor den økologiske verden ikke alene er kommet for at blive men også viser sin styrke som svaret på fremtidens udfordringer. Vi er på vej og alle kan være en del af løsningen. Ta’ ud og nyd det. Du vil blive hjerteligt modtaget!

Er du i tvivl, så afholder Aarstiderne er fantastisk høstmarked både på Barritskov søndag den 1. september og på Krogerup Avlsgård lørdag den 31. august og søndag den 1. september. Iøvrigt vi aktive og deltager i Århus på Food Festival'n weekenden efter. Jeg optræder sammen med Søren Ejlersen søndag, har øl-stand med bla. Herslev Bryghus og præsenterer Ny Nordisk Øl, og har en ciderbattle begge om lørdagen, hvor der iøvrigt også er DM i hø! Økologisk naturligvis.