mandag den 2. december 2013

Stridens æble


Er der noget vores verden elsker, så er det striden. Den stortrives i såvel kunsten som i pressen, i politik og blandt mange mennesker.  Vi ta’r lige tre eksempler fra filmens verden. I den gamle engang så berømte film, ’Naboerne’, er det en bagatel, der starter en veritabel krig mellem de to gode naboer, John Price og Ebbe Rode, i et uskyldigt villakvarter. Den ender med den totale destruktion og med, at en af dem kører en mejetærsker ind igennem hække og haver og huset! Siden kom den vidunderlige svenske komiker Tage Danielsson med hans ligeså berømte film ’Æblekrigen’, hvor beboerne i den lille by Änglamark, der sjovt nok deler navn med COOPs økoserie, tager kampen op mod den store overmagt, der vil lave stedet om til et ferieparadis. Og endelig er der filmen ’The Boxer’ om et voldsomt drama i Nordirland på baggrund af den bitre borgerkrig.

Nu burde det være nemt at forstå, hvor jeg vil hen. Nemlig til historien om, hvordan ukrudtsgiften Boxer har fundet vej til økologiske æbler over hele landet. Det kunne starte en nabokrig. Men heldigvis er det netop ikke naboen men landbrugets generelle anvendelse af stoffet prosulfuron, som er årsagen. Ingen er i tvivl, det skyldes, at midlet spredes meget hurtigt ved fordampning og føres med ’tåger’ langt væk.
Og her kan økologernes udgave af Änglamark så starte vores modstandskamp, og det gør vi! Men vi har lært af kunsten og filmen, og vi ved, at selvom at vi ikke er enige med det konventionelle landbrug om anvendelsen af sprøjtegift, så taler vi ordentligt med hinanden. Og vi bruger netop samtalen og samfundets gældende spilleregler for at finde en løsning, hvor alle kan være med.
Og guderne skal vide, det er en alvorlig sag, hvis vi ikke kan fastholde årtiers klare budskab: Økologiske varer er fri for rester af sprøjtegift! Det er vores kollegaer og naboer, der skal håndtere sprøjtegiften, så den er under kontrol. Det er entydigt landbrugets opgave at løse problemet. Hvis ikke landbruget og kemiindustrien kan garantere, at giftresterne slet ikke findes i de økologiske afgrøder allerede i 2014, så skal myndighederne gribe ind.

Og det er også indlysende, at de økologiske landmænd skal holdes økonomisk skadesløse. Bliver afgrøder forurenet, skal økologer kompenseres for alle udgifter fra tilbagetrækning af varer mv og tabt salg.  Vi forestiller os at producenten af Boxer, Syngenta, kan håndtere denne problemstilling. Sværere er det at kompensere økologiske avlere for den ubehagelige oplevelse det er, at få rejst tvivl om sin økologiske integritet. Men vi forventer, at det gode naboskab, som vi oplever med vores konventionelle naboer omkring undgåelse af f.eks. sprøjteskader, også gælder når der er tale om en kollektiv sprøjteskade.
I Økologisk Landsforening er vi kun interesserede i at alle bidrager til at finde en løsning, og at vi trygt kan overlade det dramatiske til kunsten verden. Hvis problemet løses, der hvor det hører hjemme, så er det lykkedes for alle parter at bidrage til den fredsommelighed, som vores samfund er bedst tjent med. Og så er der ikke så meget at komme efter, og vi kan fortsætte trygt med at have tillid til hinanden og økologiske afgrøder.
’Stridens æble’ stammer i øvrigt fra en vidunderlig historie fra den græske mytologi, og for at gøre denne meget lange historie kort, så handler den om den snedige og stridbare gudinde Eris, som var fornærmet over, at hun ikke var inviteret til et gudebryllup. Som hævn kastede hun et æble ind til de tre smukkeste gudinder med ordene: ’Til den skønneste’. Og så kan det nok være stridens tog fat og udviklede sig til en berømt krig – nemlig den mod Troja. Æblet er bare sådan en mytologisk størrelse, helligt og ukrænkeligt. Forbrugerne køber økologiske varer, fordi der ikke anvendes sprøjtegift i økologi, og fordi man ikke finder giftrester i de økologiske varer. Sådan skal det blive ved med at være. Keep it simple!

Hilsen Snehvide og Eva