Rester
Madspild
eksisterer ikke i mit univers – opdraget som jeg er af
bundhamrendesnusfornuftige forældre, der har genbrugt plastikposer, melposer og
bæreposer i det uendelige. Selv den mindste madrest blev spist til frokost
eller opvarmet sammen med aftensmaden. Ordene ”Spis op!” hører også til min
fortids naturlige forståelse for kalorieværdien af hver eneste mundfuld.
Blindgyde
Spild! Naturen
kender ikke begrebet. Spild er ikke en del af universet, ligesom det ikke er en
del af mit univers. I naturen indgår alt i et kredsløb, bruges, genbruges, transformeres
til nye livsformer.
Så spild, ja,
det er en del af en kultur, som har mistet sit greb om at være en del af
naturen. En kultur, som også bliver ved med at tro, at den kan fremstille ting
og sager, som naturen ikke genkender.
ALDRIG nogen
sinde har det været mere nødvendigt at skabe en fuldkommen bevidst erkendelse
af vores roller i klodens kredsløb. Med den massive bevægelse mod 9-10 mia.
mennesker, med de ufattelige mængder mad, klæder, husly og energi, de kræver –
og som kun naturen kan tildele os – så er tiden inde til at få øjnene op for,
hvem vi er: En altdominerende og altædende biologisk skabning.
Fortsætter vi den
vestlige kulturs produktionsmetoder og livsstil, så graver vi kort og godt
vores egen grav. Så vi er tvunget til at finde nøglen til, hvordan vi skaber en
helt ny produktions- og forbrugskultur, som handler mere om at give det tilbage,
som vi modtager, i en form, så det har en værdi for klodens økosystemer. Ikke
som affald og spild, men som råvarer, ressourcer og energi.
Husholdning, holdning og holde hus
Med økologien
har vi taget et skridt ad nye veje mod bedre husholdning med Jordens
ressourcer.
I de seneste år
er der bl.a. foregået en massiv økologisk omlægning af små og store køkkener.
Det har sat gang i en læringsproces, som skaber sammenhæng mellem det at handle
økologisk i bogstavelig og i overført forstand. Personalet i både offentlige
køkkener og private kantiner oplever, at det, de arbejder med, giver mening på
mange planer, også for dem selv
personligt.
Den nye
skolereform har bl.a. skabt endnu bedre rammer for, at vores børn kan lære at arbejde med
haver og lave mad af egne grøntsager. Haver-til-maver kalder vi det her hos Aarstiderne
på Krogerup Avlsgård, hvor jeg sidder og kigger ud over børnenes vinterkolde skolehaver.
Den økologiske
handlekraft er ikke et oprør eller en protestbevægelse, nej, det er en
dannelsesproces, som er et naturligt svar på den bekymring og trang til at gøre
en forskel, som lever i os alle. Mennesket er bedst, når det handler – i
dobbelt forstand. Vi elsker at gøre en forskel, og vi keder os, når vi sidder
på vores hænder.
Ligesom vi har
vores intelligens, har vi vores særlige evne at fremkalde medfølelse for andre
og i videste forstand for menneskeheden. Lad os frejdigt kalde det sit rette
navn nemlig kærligheden i stedet for det moderne kliniske begreb empati. Der er
ingen vej uden om: Elsk din næste, spis op og handl!
 |
| Haver-til-Maver i forårsdragt på Krogerup Avlsgaard |
