70 år ingen
alder men mange år. Født under krigen, krigsbarn, med fred i årerne. Du er en
bydreng der er blevet bondemand. Fra villaverdenen til landet. Du er vel en
rigtig ’68er’, en mytologisk størrelse for alle der er født derefter.
Det var en
vældig tid, hvor rammerne blev sprængt dag for dag, hvor arbejdere og
akademikere forenede sig, rejste verden blev rejst tynd og konventionerne blev
lagt bag sig. Et kolossalt opbrud i kultur og normer i en grad, så den ’voksne’
verden rystede for, hvad der dog ikke ville ske, hvis de unge fik magt som de
havde agt.
Repressionen
blev meget markant, men friheden var kommet for at blive, fordi den handlede om
noget helt andet end bare røve og fniseurt.
Den handlede
om en begejstret alvor, en drift for at ændre verdens kurs. Bo, du er en del af
denne bevægelse fra en gammel verden af i går til en verden af i morgen.
Kollektivet
så dagens lys i 1978, Vietnam-krigen var slut, den socialistiske og
kollektivistiske kultur var på sin højde. Nu skulle verden virkelig forandres.
Og du har på din egen måde været en meget tung - forstået som solid - del af
denne forandring. Med dig som en af landmændene på Svanholm, fik økologien sit
eget meget seriøse løft.
Selvom du
kom fra villahaven så havde du så meget bondeblod i årerne, så godsmarkerne
ikke var for store til dig. Sammen med Poul Henrik og de andre tog i fat i at
revolutionere ikke bare marker og landbrugsdrift, men også den danske
detailhandel. De færreste ved i dag, at når vi er verdens absolut førende land
hvad angår omsætningen i detailhandlen, så er dette ’drive’ født af Svanholm på
baggrund af et kollektiv der kunne levere visionen og et landbrug, som kunne
’levere varen’. I tog fat om FDB og fik skabt det der er blevet til et
økologisk fyrtårn.
I gjorde Jer
mange erfaringer og jeg havde i en årrække hen i firserne fornøjelsen af at
møde dig til markvandringer sammen med den gruppe af studerende, som var en
utrolig blanding af drømmere og reaktionære og revolutionære. Men uanset hvem
de var, så var de imponerede. Her kunne økologien ikke skydes ned med at det
var hobby, småt og ’for de rige’. Nej, det var fagligt topkompetent og
professionelt. Og det hang slet ikke sammen med den fordomsfulde oplevelse af
’hvordan er det at leve i kollektiv’.
Men på din
dejlige afvæbnende og varme facon fik du forklaret de studerende, at nok havde
du ikke mange lommepenge, men så slog du ud med armene og sagde noget i retning
af ’men se hvilke herligheder, som jeg kan nyde dagligt’. Som landmenneske og
med rullende bondeblod forstår vi dig. Her er ikke tale om afsavn men om
muligheder. Jeg kan huske jeg holdt en tale til Jer på Jeres 15 års fødselsdag,
dengang synes jeg du var ved at være en af ’de gamle’, og det var du jo også
fordi du var blandt de første.
Senere
kastede du dig ud i at blive formand for vores forening, der dengang hed LØJ, en opgave som jeg er overbevist
om at du har elsket. Her deler vi jo også skæbne Bo, og jeg skulle hilse at sige
at jeg nyder det, og at jeg ikke er et sekund i tvivl om, at en del af glæden
består i den kultur, som bla du har været med til at skabe.
Du var også
med til i sin tid at danne LØJ, og jeg er overbevist om at en af dine
fortjenester er, at du har medvirket til at økologien har været og fortsat har en
forening, som forener, en forening som vil gøre en forskel for såvel den enkelte
som for den branche og det samfund som vi tjener. Du har været fortaler for at
økologien er Eksemplets Magt, at vi ikke skal være en flok rebelske
protestører, men konstruktive, samarbejdssøgende og først og fremmest
innovative og tro overfor vores eget projekt.
Vi står i
dag på denne arv, som et meget tungt gods, vi har forvaltet denne arv også i en
grad, så økologien er noget meget markant i dag i billedet af det danske
landbrug og madverden. Jeg opfatter at der går en lige linje tilbage til disse
år og til de rammer vi i dag kan sætte for diskussionen om landbrugets
udvikling. Vi er ikke en niche, men et løfte til landbruget og til samfundet om
bedre tider.
Din egen
dejlige menneskevarme er med til at understøtte vores potentialer, ikke ved
hanekamp men ved samtale og glæden over det vi kan.
Vi havde
tilbage i 90-erne den store fornøjelse, at ville gøre en forskel i Østeuropa
kort efter murens fald. Vi har været i Polen sammen adskillige gange, vi har
været begejstrede og helt oppe og ringe over hvad vi faktisk lykkedes med i de
år. Det var et kanon-projekt, i demokratiets navn, som virkelig gjorde en
forskel for deltagerne. Og vi festede osse godt igennem solidt inspireret af en
af de kvindelige deltagere, som ikke gik af vejen for at vilde det vildeste. Du
var helt med på den.
Så blev du
syg, og det satte en stoppe for en del. Sygdom er hver mands herre, siger man,
men med din styrke og dine solide livsstøtte, så har du rejst dig, og er et
eksempel også på dette område for os alle.
Du er et
menneske som lever det gode ord HÅB. Du gi’r så meget til din omverden, så du
skal ha’ et meget stort rungende tak for alle de dejlige ting vi kan dele.
Jeg håber du
nyder dine fredeligere år nu, for der er ingen tvivl om at den historie du er
en del af, den har været krævende og tærende. Men Rom blev ikke bygget på en
dag, økologien er ingen undtagelse, Svanholm er det ikke og dit menneskeliv er
det heller ikke. Vi kender ikke vores skæbne, men vi har selv et stort ansvar
for at forvalte den og verdens fremtid. Du personificerer om nogen dette smukke
billede af livsvilje, pionerånd og etik.
Til lykke BO!
Kærligst
Per
Ingen kommentarer:
Send en kommentar