Fair pris og fair handel med økologi

Aldi startede i november den seneste priskrig på mælk. Økologisk Landsforening reagerede med det samme ved at gøre opmærksom på, at priskrigen vil lægge pres på vores mejerier og landmænd, og at billig mælk er dyrt, for landmanden, for naturen og for køerne. Og vi brugte priskrigen til at gå i dialog med forbrugerne på de sociale medier om værdierne i økologi, ligesom foreningens mælkeproducenter to gange tidligere været på gaden for at vise deres modstand mod priskrig på mælk.

Og kort her efter - i januar - lancerede Coop og Økologisk Landsforening en fælles vision og strategi for at fordoble det økologiske salg i Danmark. Planerne indeholdt blandt andet markante prissænkninger på en række økologiske produkter. Er det ikke lige det vi har kæmpet imod?

Nej! For dialogen mellem Økologisk Landsforening og Coop resulterede i, at Coop selv har valgt de kommende fem år at dække de ca. 200 mio. kr. årligt, som prissænkningen betyder. Og regningen sendes dermed ikke videre til de økologiske virksomheder og landmænd.

Det er aldrig set før i dansk detailhandel, og strategien lægger nu et pres på andre kæder. Kiwi har netop meddelt at de selv dækker deres nye prisfald på økologisk kød. Og vi forventer at flere følge efter. Prisfaldet skyldes at detailhandelen ændrer deres avanceberegning på økologiske varer. Prisen sættes ned og samtidig reduceres momsen — noget vi har talt for længe. Det står detailhandlen frit for at regulere deres avancer, og i takt med at salget af økologi stiger giver det solid mening. Velkommen til foreningens afsætningspolitiske indsats 2015.

Jeg har ingen illusioner om, at vi har sat markedskræfter ud af spil. Detailhandelen vil altid - ligesom vi landmænd og virksomheder - forsøge at billiggøre indkøb og sælge til den bedste pris. Købmandskabet lever. Og Coop regner naturligvis med at tjene penge på et mersalg. Men priskrigen var allerede i gang sidste år med slagtilbud og weekendtilbud, der gav elevator priser og øget fokus på pris-pris-pris. Foreningen ønsker fokus på varernes værdi, mere gennemskuelighed for forbrugerne, og bedre rammer for vores producenter. Og det har vi fået.

Aftalen indeholder en styrket forbrugeroplysning om værdien i økologi for at sikre, at forbrugerne har endnu bedre forståelse for øko-merprisen, og at endnu flere vil betale den med glæde. Aftalen udvider også det økologiske sortiment i Coops 1200 butikker, og både Coop og Økologisk Landsforening styrker hjælpen til mindre producenter, så det bliver lettere at udvikle produkter, og få økovarer – også lokale økovarer - ind på hylderne. Mange af vores medlemmer kan allerede mærke Coops interesse for, hvad en grønsagsproducent forleden kaldte ”rigtig mange produkter, som de aldrig har interesseret sig for før”.

Aftalen er, at foreningen og Coop skal udvikle nye principper for fair handel med mindre økologiske producenter. Det kan f.eks. omfatte reducerede omkostninger og risici for avlerne via længerevarende kontrakter og tidligere vished om, hvad der skal sås den kommende sæson. Også disse principper er noget nyt i detailhandelen. På foreningens generalforsamling d. 6-7. marts, har vi et temamøde sammen med Coop, hvor medlemmer kan give deres indspark til, hvad de nye principper skal indeholde. Kom og vær med! Via vores samarbejde med aktører i detailhandelen har vi indflydelse på at skabe de bedst mulige betingelser for økologer og for økologi.

Leder i Økologi & Erhverv, den 22. januar, 2015.

Mærket for livet..

Klumme skrevet til Aarstiderne nyhedsbrev, januar, 2015. I anledning af Ø-mærkets 25 års fødselsdag.

Det er sjovt at lege med sproget. Irma har netop kaldt sig selv for Ø-rma på deres berømte lysreklame ved Søerne i København. Vores Aarstiderne-mærke er det sjove lille planetariske a med den cirklende planet eller måne som gi’r ideer om sprogets aa eller å helt ud i kosmos. Og bagved a’et gemmer sig Ø’et. Det mærke, som pryder vores kasser og som Gud og hvermand kender i dette land. Tænk 98 % af befolkningen kender netop dette ø. Ikke bogstavet, nej, det logo som så dagens lys netop nu for 25 år siden og fejrer sin sprudlende ungdommelige fødselsdag.

Mærket er beviset på at den danske stat har sat sit stempel på og godkendt den økologiske produktionsform. Ø’et gemmer sig bag a’et som en helt grundlæggende præmis. Ikke alene som fundament for, hvad der kommer i kasserne, men også som bevis på hvordan vi kærer os om mennesker, dyr, planter, natur, grundvand og klima. Ø’et er ’state og the Art’ dvs den standard som gælder, når maden både skal sikre vores alle sammens bedste mad og samtidig at vores husdyr har haft et anstændigt liv, at vi har gjort hvad vi kan for at beskytte vildtet, artsrigdommen, vandet i søer, vandløb, grundvand og vores hav. Ja og klimaet. Måske er det en selvfølge for os alle, at vi kun vil det bedste.

Men et skævt kig en hverdag hen over supermarkedernes diske og montre kan få en til at undre sig. Nok er Ø’et til at få øje på. Små 8 procent af alt hvad der sælges i dagligvarehandlen er økologisk. Det er ganske enkelt en imponerende verdensrekord på grund af en enorm indsats både fra forbrugernes side og fra alt det bagved. Vi vil økologien – mange af os. Men så er der alt det andet, som det skæve kig åbenbarer. Min undren bliver stadig større, når jeg tænker på, hvor meget vi nærmest dagligt tæppebombes med af oplysninger om, hvor skralt det står til med vores natur, lukkede brønde, lidende dyr osv. nej, vi orker ikke at høre mere. Og selvom vi vil det bedste, så kan der være andre grunde til at vælge.

Så meget desto mere er jeg er taknemmelig for at jeg kan få a-kassernes håndsrækning. Jeg elsker at slippe for at tænke over indkøbet. Her er der taget ansvar, Ø’et er bare på plads. Ja, i Aarstiderne er det en ubetinget selvfølge, der har ganske enkelt aldrig nogensinde befundet sig en ikke-økologisk kartoffel i en kasse i vores 15 ar lange historie.

Spisningen handler dybest set om en eneste ting, nemlig livet. Og som noget helt afgørende for mig, så betyder det mere at leve for at spise end at spise for at leve. Det sidste er nemlig en selvfølge i hvert fald i vores verdens del. Livsglæden ligger med lokkende løfter på tallerkenen. Det må og skal aldrig være en pligt at skulle sætte tænderne i en eller anden form for elendighed. Tallerkenen skal rumme det bedste og ikke være et kompromis, en nødløsning, en elendighed eller en straf.

Grisen skal ha’ haft et godt liv og hønen skal ha’ sit udeliv under himlen og kradset og skrabet i jordens myldrende tilbud til dens nysgerrige næb. Kalven skal styrte rundt og lege skolegård, mens koen skal nyde at strække ben i græsset under drøvtygningen og før middagsluren livgivende styrket af sommerlyset befriet for medicinsk efterbehandling. Sommerfuglen skal elske på tidselblomsterne i et fredeligt markhjørne uden skyggen af tvivl og frygt for giftige tåger. Jordens mægtige biomasse af regnorme og de usynlige mikrober skal gnufle og gnaske i muldens underjordiske mørkebiologi uden gener fra kunstige gødningssalte eller nedsilende giftrester. Livet befinder sig i alle naturlighedens afkroge og er ikke uberørt af moderne kemiske misforståelser.

Lad livet få frit spil og lad os mærke med det på den forunderligste og mest trygge vis. Og det er det, dette statelige Ø så grundlæggende fortæller mig, det er den dybeste respekt og glæde ved livet. Det er et mærke, der kan mærkes – for livet.